Du spurgte et par gange, hvorfor jeg ville fotograferes. Der er flere grunde – dels at jeg af nogle familiemæssige grunde stort set ingen billeder har fra min barndom og ungdom, dels at jeg, da jeg er alene, sjældent oplever, at nogen tager et ‘ordentligt’ billede; men jeg tror også nok, det er fordi der sker det meget mærkbare i min alder (65 år), at man som kvinde bliver meget usynlig. Det er underligt og jeg ved, andre oplever noget tilsvarende i mange sammenhænge. Måske ville jeg gerne fotograferes for at overbevise mig selv om, at jeg ikke behøver være helt usynlig? Det har i hvert fald været en ret grænseoverskridende og god beslutning og det blev en rigtig fin portræt serie på 11 billeder.
